LED pærer til ethvert behov | Dansk Webshop | Dag-til-dag levering | Billige LED pærer og tilbehør | Nyhedsbrev | B2B

Spisebordslampe

Spisebordslampen spiller en stor rolle for, hvordan jeres måltid forløber. For lyset er med til at skabe den rigtige stemning. Samtidig skal spisebordslampen også kunne bruges til alle de andre anvendelser, som de fleste spiseborde oftest har som f.eks. arbejdsbord. Her på siden har vi samlet vores bedste bud på lamper til spisebordet. Det er lamper, som kan bruges til alle de formål, som spisebordet har i det moderne hjem. Efter produktoversigten kan du læse mere om valg af spisebordslampe.


{{amount}}

Der findes lige så mange spisebordslamper, som der findes spiseborde. Og netop det første, du skal tage stilling til, når du skal vælge en spisebordslampe, er, hvilken type spisebord der er tale om.

Spisebordslampen i køkkenet

Dit valg af lampe til spisebordet i køkkenet afhænger helt af, om “køkkenbordet” kun anvendes til måltiderne i hverdagen, eller om det er hjemmets eneste spisebord. Det sidste er oftest tilfældet i nyere boliger, hvor køkkenet oftest spiller en større rolle i hverdagen end i ældre boliger.

Det moderne samtalekøkken er oftest mere rummeligt og giver derfor plads til, at spisebordet i køkkenet anvendes både til hverdag og til gæster. For hvor det gammeldags køkken mere var et madværksted, er det moderne samtalekøkken et opholdsrum på linje med stuen. Derfor er det også naturligt, at spisebordet anvendes både til hverdag og fest.

Har du et gammeldags køkken med et lille køkkenbord til de daglige måltider, vil du sikkert gå efter en praktisk lampe, der giver et godt lys over jeres hverdagsmåltider og som er nem at holde ren. Her er der ingen grund til, at du investerer i en fancy spisebordslampe. I stedet skal den være praktisk og enkel.

TIP: Brug en kold farve på lyset over spisebordet

I lampen over det spisebord, hvor I indtager hverdagens måltider, er det en god ide at vælge en LED-pære med en forholdsvis kold farve på lyset. Det giver et mere retvisende indtryk af madvarerne på tallerkenen, i forhold til det gul-orange lys fra den gammeldags glødepære.

Det klare lys hjælper samtidig hjemmets mere kræsne ganer til at spise maden. For ifølge flere uafhængige undersøgelser, er det især madens farve – og i nogen grad dens konsistens – som er med til at fremme kræsenhed og modstand mod bestemte madvarer. Det handler ikke kun om smagen.

Spisebordslampen til det ”fine” spisebord

Bruger I det samme spisebord til hverdag og fest, eller er der tale om spisebordslampen til over spisebordet i stuen eller måske ligefrem i spisestuen? Så foretrækker du sikkert en lampe, der har lidt mere avancerede kvaliteter og funktioner.

For her skal spisebordslampen være lige så meget et statement på jeres stil overfor jeres gæster, som den skal kunne give lys til alt lige fra en hyggelig middag og til de andre anvendelser, spisebordet ellers har.

Her er der brug for, at du finder en spisebordslampe, der passer til den stilart, I har i jeres hjem. Det kan være alt lige fra det minimalistiske og simple og til det storslåede eller raffinerede med masser af smarte og lækre designdetaljer.

Men uanset om lampen skal hænge i samtalekøkkenet, stuen eller spisestuen, er det udover den rigtige stil, også nødvendigt at lampen giver et godt og også gerne regulerbart lys. Et populært valg er også en lampe, der giver et koncentreret lys på selve spisebordet, men ikke lyser så meget op af omgivelserne.

Derved bliver det muligt at holde området omkring spisebordet i en dæmpet, mere hyggelig belysning, mens selve spisebordet er godt oplyst. Alternativt kan lyset omkring spisebordet klares af andre lyskilder, som så kan slukkes eller dæmpes, når først alle sidder bænket omkring spisebordet.

En lysdæmper til spisebordslampen

En lysdæmper er en rigtig smart anskaffelse til spisebordslampen. Nogle lamper har ligefrem lysdæmperfunktionen indbygget og kan fjernstyres med en fjernbetjening. Det er oftest tilfældet, hvis der anvendes pærer i spisestuelampen, som bruger mindre end 220 volt. Andre spisebordslamper – oftest dem hvor du kan sætte almindelige pærer i – har ingen lysdæmper-funktion. Her er du i stedet nødt til at montere en lysdæmper på den kontakt, der tænder og slukker for lampen.

Lysdæmperne kan fås i flere forskellige udførelser, både med skydepotentiometer, drejepotentiomerer, eller berøringsfølsom kontakt, eventuelt med trådløs fjernbetjening. De kan købes i de fleste byggemarkeder. Det kræver ikke, at du skal have besøg af en autoriseret eller certificeret el-installatør, hvis den pågældende afbryder er beskyttet med en HPFI- eller HFI-afbryder. Men skal du etablere en ny kontakt for at tilslutte din lampe, skal du have fat i installatøren.

Alternativt kan du købe en trådløs lampefatning, der kan styres med en fjernbetjening. Også den kan du selv sætte op, hvis lampestedet allerede er etableret og beskyttet af en HPFI- eller HFI-afbryder på den pågældende gruppe i el-tavlen. Det er lovpligtigt, så det er højst sandsynligvis tilfældet hos dig.

Bestil i dag inden kl. 14 og modtag din nye spisebordslampe i morgen

Hos byHome tilstræber vi at levere alle ordrer hurtigst muligt. Som udgangspunkt sendes alle ordrer samme dag, som vi har modtaget dem, hvis vi har dem inden kl. 14 på hverdage og kl. 13 på fredage.

I enkelte tilfælde er der længere leveringstid. Denne står angivet på de enkelte varer. Da vi samtidig tilstræber, at sende alle ordrer samlet, vil leveringstiden på din bestilling være den, der gælder for varen med den længste bestillingstid. Ønsker du at modtage de andre varer hurtigere, kan det derfor altid betale sig at opdele bestillingen i to.

Rul nu op til toppen af siden og find den spisebordslampe, der passer til dit spisebord. Vi glæder os til at handel med dig.