LED pærer til ethvert behov | Dansk Webshop | Dag-til-dag levering | Billige LED pærer og tilbehør | Nyhedsbrev | B2B

Pendler Lamper

Hos byHome finder du et stort udvalg af pendler til ophængning over borde, hyggebelysning i hjørner og andre steder, hvor der er brug for fokuseret, nedadvendt belysning. Tjek de mange forskellige stilarter ud og få tips til, hvordan du hænger dine pendellamper op.


{{amount}}

Som du kan se, har vi flere forskellige designserier inden for pendel-lamper hos ByHome. Her er alle former for pendler, lige fra de klassiske som også vores forældre og bedsteforældre havde hængende over de mere moderne og til de mere kunstneriske pendler, der på det nærmeste er mere et statement end en lampe.

Fælles for alle vores pendel-serier er den gennemførte kvalitet og vores faste, lave priser. Bemærk også leveringstiden, der angives under hver lampe. Da vi tilstræber at sende alle ordrer samlet, vil leveringstiden på din bestilling afhænge af, hvilken af de bestilte varer, der har den længste leveringstid.

ByHome Copper Series

ByHome Copper Series er klassiske pendel-lamper i kobber i stil med dem, som dine forældre eller bedsteforældre havde hængende i deres hus eller sommerhus i 1970’erne. Pendlerne hylder de klassiske designs, men er tweak’et nænsomt, så de har fået et mere moderne og opdateret look.

ByHome Vintage Serie

ByHome Vintage Serien er lige som vores Copper Series produceret med respekt for det klassiske design. Det er lamper, som dine gæster vil mistænke dig for at have upcyclet eller fundet i en sjælden god stand hos en dyr vintage-shop. Men sandheden er, at der er tale om helt nye lamper med moderne teknologi – og en nænsom opdatering i design og materialer.

ByHome Glas Metal Serie

ByHomes Glas Metal Serie mikser de to materialer glas og metal til en række pendler, der udover godt, fokuseret lys, også lyser godt op i lokalet, hvor lamperne hænger. Igen er vi gået efter de klassiske former på pendlerne i denne serie. De vil klæde ethvert hjem – også dit!

ByHome Glas Træ Serie

Skal dine pendellamper være helt “organiske”, finder du den perfekte kombination af glas og træ i vores ByHome Glas Træ Serie. Både glas og træ er levende materialer, der bringer naturen indenfor i et helt ufattelig formfuldendt design – igen med fokus på klassiske former og gode lysoplevelser.

ByHome Metal Serie

ByHome Metal Serie byder på pendler i industrielt design. Her er der tænkt mere på funktionalitet og god oplysning end på æstetik og kunst. Det er pendellamper, som er designet til at give et godt lys at arbejde ved – uanset om det er lektierne, hjemmearbejdet eller maden, du skal se på.

ByHome Beton Serie

Med ByHome Beton Serie får du nogle pendellamper i stentøjslook, men som er produceret i beton. Lamperne hænger stabilt og giver et solidt udtryk i indretningen. Flere af pendlerne anvender også materialer som træ og metal for at give noget lethed til designet.

ByHome Geometri Serie

ByHomes Geometri Serie er lampeeksperimenter, der er lykkedes. Serien er designet omkring klassiske tredimensionelle, geometriske former som kuben, trapezet, pyramiden og kuglen. Serien rummer også todimensionelle lamper udformet som trekanter og cirkler. Det er pendellamper, som er skabt til at vække opsigt.

ByHome Moderne Serie

ByHome har også en Moderne Serie, der indeholder lamper i et moderne, men samtidig tidløst design. Det er lamper, der ligner de designklassikere, som hang i danske hjem i 1950’erne og 1960’erne – blot opdateret til vore dage med en meget nænsom hånd.

Sådan vælger du den rigtige pendel

Når du skal vælge den rigtige pendellampe til din bolig, skal du først og fremmest se på, hvor pendlen skal hænges op, samt hvilken lysfunktion lampen skal have på det pågældende sted.

Skal pendlen give en hyggebelysning, er det vigtigt, at den ikke spreder lyset for meget, og at lyset fra lampen ikke er for kraftigt. Gå efter pendellamper med massive skærme, der ikke spreder lyset unødvendigt omkring sig. Vælg også en pære med lav lysstyrke, eller anskaf en lysdæmper, så du kan sænke lysstyrken ad den vej.

Skal pendellampen både give et fokuseret lys og bruges som orienteringslys i lokalet, bør du gå efter en pendellampe med glasskærm. Eventuelt med matteret glas, så lampen ikke blænder.

Derved kan du både få et godt, kraftigt lys på den overflade, der befinder sig under pendellampen, ligesom du kan få et mere dæmpet lys til at orientere dig ved. Igen kan lysdæmperen gøre det muligt at variere lysstyrken, så du f.eks. også kan bruge pendellamperne sammen med levende belysning.

Sådan sætter du en pendel op

Skal du hænge en pendellampe op over f.eks. et bord, bør den placeres således, at lampen oplyser hele bordet. Det giver en ensartet belysning på hele bordfladen, så lyset opleves som godt og ensartet, ligegyldigt hvor folk sidder omkring bordet.

Det kræver naturligvis, at du hænger pendellampen lige over midten af bordet. Ikke bare i bredden, men også i længden. Rækker pendlen ikke til at oplyse hele bordet, bør du anskaffe to eller flere pendler, så du er sikker på, at lysstyrken opleves ens langs hele bordets længderetning.

Brug en laserpointer til at sikre den rigtige ophængning

Det kan være sin sag, at få hængt din pendellampe op nøjagtigt over midten på det bord, pendlen skal hænge over. Men i stedet for at skulle flytte bordet efterfølgende, kan du bruge dette smarte håndværkertrick, når du skal placere lampens ophæng på loftet over bordet.

Find midten på bordet ved hjælp af en tommestok. Husk, at du skal finde midten både i længde- og bredderetningen – hvis du ikke ønsker at hænge flere pendellamper op hen over bordets længderetning. Er det tilfældet, bør du fordele lamperne symmetrisk omkring midten af længderetningen, hvis du ønsker den bedste belysning af hele bordet.

Sæt nu en laserpointer eller en lommelygte på midten af bordet. Så kan du nemt finde det sted på loftet, hvor lampen skal hænges op, for at den hænger korrekt over bordet.

Her kan du med fordel anvende en svanehals, der gør det muligt for lampen at hænge i ledningen, uden at det belaster tilslutningen af lampen til lampeudtaget. Lettere pendellamper kan dog også sagtens hænges direkte op i lampeudtaget. Det kræver dog, at du er tilfreds med bordets placering under lampeudtaget.

Er der tale om en tungere pendel, vil der oftest følge et separat ophæng med, som du så først skal montere på loftet, ingen pendlen kan hænges op.

Sørg for at hænge pendlen i den rigtige højde

Hvor godt lyset opleves af dem, som sidder omkring bordet, afhænger af, hvilken højde lampen er ophængt i. Er lampen hængt for lavt, vil den måske skygge for, at I kan se hinanden omkring bordet. Hænger pendlen omvendt for højt, vil alle eller nogle af personerne omkring bordet blive blændet af lyset fra lampen.

Generelt bør du vælge en højde til undersiden af pendellampen på 60 cm over bordpladen. Derved vil det kun være de yngste, der er i fare for at blive blændet af pærerne fra lampen. Samtidig hænger lampen også højt nok til, at selv de højeste personer omkring bordet kan se de andre.

Tilslut din pendellampe til et lampestik

Når du har fundet den ideel placering til din pendel, skal den tilsluttes til strøm. Her er det naturligvis nemmest, hvis du kan nøjes med at montere et lampestik på ledningen fra pendlen. Herfra kan stikket sættes i et lampestik i nærheden af der, hvor pendlen er hængt op.

Lampestikket fungerer ved, at du sætter det op i lampestikket og drejer det med uret, til det ikke kan drejes længere. Derved sidder lampestikket fast. Det vil sige, at hvis du har købt en lettere pendel fra f.eks. ByHome Metal eller ByHome Geometri serien, så er det faktisk muligt, at hænge lampen direkte op i lampestikket på denne måde. Tungere er lamperne ikke.

Skal lampen tages ned igen, skrues stikket mod uret. Husk at holde godt fat i lampen, hvis du har hængt den direkte op i lampestikket.

Montér din pendel i et lampeudtag

Har du et gammeldags lampeudtag uden lampestik, skal ledningerne fra lampen sættes direkte i kronmufferne i lampeudtaget. Det kræver, at der er slukket for strømmen – som minimum på kontakten på væggen, men også gerne på sikringsgruppen. Om ikke andet for en sikkerheds skyld og som ekstra sikring mod, at nogen af ren vane kommer til at tænde for lampeudtaget, mens du står og monterer ledningerne i kronmufferne.

For at du kan komme til kronmufferne, skal du først fjerne blenddækslet på lampestedet. Derefter trækkes dækslet på ledningen gennem hullet i midten, så oversiden af dækslet vender opad mod lampestedet.

Skru ledningsholderen i lampestedet – som er beregnet til at kunne holde lettere pendler med – løs, så du kan føre ledningen igennem. Justér højden på lampen ved at trække i ledningen og skru ledningsholderen fast – men ikke helt fast endnu.

Klip derefter ledningen til på længden. Eller rul ledningen sammen, hvis der ikke er mere ledning, end der er plads til den oppe i lampeudtaget.

Afisolér derefter ledningsenderne. Brug en saks eller en særlig afisoleringstang til opgaven, og drej de afisolerede kobberender på ledningen, så de samles og let kan sættes ind i kronmufferne. Skru derefter den brune ledning i den ene og den blå ledning i den anden kronmuffe. Hvilken farve du sætter i hvilken muffe, er underordnet.

Når ledningen er monteret i skrueterminalerne i lampeudtaget, kan du stramme skruerne i ledningsholderen helt til igen. Så kan ledningen holde lampen, der hænger i den anden ende.

Sæt nu blenddækslet op i lampeudtaget og skru eller drej det fast. Nu skulle du gerne kunne tænde for din nye pendel og nyde lyset fra den uden problemer.

Tillykke med din nye pendellampe!