LED pærer til ethvert behov | Dansk Webshop | Dag-til-dag levering | Billige LED pærer og tilbehør | Nyhedsbrev | B2B

Sengelamper

De rigtige sengelamper har stor betydning for brugbarheden af din seng til andet end at sove i, samt hele soveoplevelsen i sengen. Vælger du forkert, kan det have betydning for kvaliteten af din og din sengepartners nattesøvn. Her på siden finder du sengelamper i mange forskellige design og stilarter. Så der er helt sikkert en af vores sengelamper, som passer hjem til dit soveværelse.


{{amount}}

Traditionelt har sengelamper altid været en nedprioriteret lampetype – både når det kommer til variationer og design. Det betyder, at du typisk kun har kunnet vælge mellem nogle ret neutralt udseende sengelamper, der enten er beregnet til at stille på natbordet, hænge ved siden af sengen eller hænge over sengegavlen.

Sengelamper til en ny tid

Det gør vi noget ved hos byHOME. Vi har fundet en bred vifte af sengelamper, der giver mere liv og karisma til sengen og soveværelset. Samtidig gør brugen af moderne LED-pærer det muligt, at sætte sengelamperne på steder, hvor det ikke var ideelt tidligere på grund af varmen fra pæren.

Det giver helt nye muligheder for at skabe en spændende lyssætning omkring sengen – en lyssætning der både kan være med til at gøre det hyggeligere at komme i seng, og som er mere praktisk end de gammeldags sengelamper. Det gælder f.eks. hvis en af jer skal op om natten, og har brug for lys, for at kunne se. Så er det muligt med nogle af vores sengelamper, uden at den af jer, der bliver liggende, bliver generet af lyset.

Hvordan finder jeg den optimale placering af min sengelampe

Den rigtige placering af din sengelampe afhænger i høj grad af, hvad du skal bruge lampen til. For der er stor forskel på, både hvilken type lampe du skal vælge, og hvor du skal placere den, alt efter hvad den skal bruges til.

Kan du lide at stresse af med en god bog?

Er du glad for at læse i sengen, vil en placering af sengelampen ved siden af sengen på væggen i din side af sengen give bedst mening. Her et det en god ide med en uigennemsigtig skærm på lampen, der giver mulighed for at fokusere lyset der, hvor du har brug for det.

Ved at vælge en placering på væggen ved siden af sengen i din side, får du lampen ned i en højde, hvor du kan skygge for den over for din sengepartner, hvis du sidder op i sengen. Samtidig sikrer den uigennemsigtige skærm, at du kan rette lyset fra lampen ned i din bog, hvis du hellere vil ligge ned og læse i sengen. Derved generer du heller ikke din sengepartner nær så meget med lyset fra lampen.

Læser du aldrig i sengen?

Læser du aldrig i sengen og skal du primært bruge sengelampen som orienteringslys, når du skal ind og ud af sengen, efter lyset i loftet er slukket?

Så har du brug for en lampe, der kan give en dæmpet belysning af området omkring din side af sengen. Det kan f.eks. være en lampe på natbordet ved siden af sengen med en tonet skærm, der giver et blødt lys. Eller en lampe på gulvet i din side af sengen, der kan kaste et dæmpet lys på gulvet foran din del af sengen.

Moderne LED-teknologi gør det også muligt at sætte LED-strips fast for neden på eller under sengerammen. Det kan give en kabinelys-lignende belysning, der netop er god til at orientere sig ved, hvis du skal op at tisse om natten eller den ene af jer skal tidligere op eller kommer senere i seng end den anden.

Hvorfor det sjældent er smart at hænge sengelampen over sengen

Læser du eller foretager dig andre ting i sengen, der kræver et godt lys, kan det være fristende at placere sengelampen over sengen. Det kan dog både give dig en dårligere nattesøvn og være til stor irritation for din sengepartner.

Irriterende for din sengepartner

Placeringen af sengelampen over din side af sengen vil næsten ikke kunne undgå at genere din sengepartner, med mindre du vælger en lampe med en skærm, der giver mulighed for at målrette lyset præcist derhen, hvor du skal bruge det.

Men selv om du vælger en lampe med sådan en skærm, vil det næppe kunne undgås, at sengepartneren bliver blændet af lyset. F.eks. hvis du sidder op i sengen og læser og vedkommende ligger ned og skal kigge op på dig, fordi I snakker sammen.

Derfor vil en sengelampe over sengen oftest være til stor gene for sengepartneren, næsten uanset hvordan du sætter lampen op.

Hænger sengelampen for lavt, kan det give dårligere nattesøvn

Traditionelle sengelamper placeret over sengen kan havde indflydelse på kvaliteten af din nattesøvn. Især hvis den hænger for lavt. Så er du nemlig i overhængende fare for at komme til at rive sengelampen ned i hovedet på dig selv, når du vender dig eller hvis du ligger uroligt i sengen.

Samtidig gør en for lavt ophængt sengelampe over sengen det i bedste fald besværligt og i værste fald umuligt at sidde op i sengen. Hænger lampen for lavt, vil den nemlig være i vejen for, at du kan sidde oprejst.

Vælg en lampe med LED-teknologi over sengen

Derfor anbefaler vi, at du sørger for at hænge sengelampen i en tilpas højde, hvis du ønsker at hænge den over sengen. En anden mulighed er at vælge en sengelampe, der ikke stikker særlig langt ud fra væggen. Sengelamper med moderne LED-teknologi gør det muligt at få meget smalle lamper. Derved minimerer du risikoen for at komme til at baske til lampen i søvne, eller at lampen hænger i vejen, hvis du vil sidde op i sengen.

Denne type lamper kan lyset oftest også dæmpes på, så lyset ikke virker så irriterende på sengepartneren.

Hvilken højde er den optimale at placere sengelampen i

Som det fremgår af ovenstående, handler det ikke alene om at vælge den rigtige sengelampe til dit brug. Det handler også om at finde den rigtige højde til sengelampen. Denne afhænger igen af lampetypen og anvendelsesformålet.

Sengelampen på natbordet

Står lampen på natbordet, er det vigtigt, at der ikke er direkte indkig til lyskilden i lampen, når du og din partner ligger ned i sengen. Det gælder både indkig for neden og for oven. Det både irriterer og blænder jer, hvis I kan se direkte ind til pæren.

Skal sengelampen udelukkende anvendes til orienteringslys, kan du i stedet med fordel placere den på gulvet. Derved bliver det sværere at blive blændet af lampen og belysningen fra lampen virker mere dæmpet.

Sengelampen på væggen ved siden af sengen

Vælger du at sætte lampen op på væggen ved siden af sengen, bør du sætte den i højde, hvor dit hoved skygger for lampen, når du sidder op. Derved kan du skærme af for lyset over imod din sengepartner, når du sidder op.

Bruger du primært sengelampen ved siden af sengen, når du ligger ned, bør du sætte lampen lavere. Samtidig er det en god ide, at sørge for at vælge en sengelampe med uigennemsigtig skærm, sådan som vi var inde på tidligere i artiklen.

Sengelampen over sengen

Hænger du sengelampen over din side af sengen – og eventuelt en magen til over din sengepartners side – er det vigtigt, at lamperne er placeret så højt over sengen, at I ikke kan nå dem, når i ligger ned. Samtidig skal de placeres så højt, at de ikke er i vejen, når I sidder op.

Her vil det oftest være højden, når I sidder op i sengen, der afgør den rigtige højde over sengen for sengelampen.

Der skal helst være helt mørkt, når du skal sove

Selv om det kan være tillokkende at have lidt lys tændt i soveværelset, når du skal sove, er det en rigtig dårlig ide. For både lys og lyde opfattes som faresignaler af hjernen, når vi sover. Det har det gjort siden urtiden og det gør det stadig.

Det betyder, at kvaliteten af vores søvn bliver forringet, hver gang vi hører en lyd, eller fornemmer noget lys omkring os, når vi sover. Det får automatisk hjernen til at vågne så meget op, at den kan vurdere, om der er fare på færde eller ej. Men selv om du i praksis sjældent opdager, at det sker, giver det alligevel et afbræk i søvnen, som er med til at forringe din nattesøvn.

Det betyder, at selv lyset fra indikatorlampen på fjernsynet eller lyset fra din clockradio eller dit vækkeur (hvis du stadig bruger den slags) er nok til at ødelægge din nattesøvn. Sørg derfor for, at blænde alle de lyskilder af, der ikke kan slukkes – også indikatorlampen.

Skulle en af jer få brug for lys i løbet af natten, er det samtidig vigtigt, at I har mulighed for at tænde noget dæmpet lys, der generer din eventuelle sengepartner så lidt som muligt.

Den dæmpede belysning sikrer samtidig, at din hjerne ikke begynder at tro at det er morgen, fordi der er for lyst i soveværelset. Så får du svært ved at falde i søvn igen, når du kommer tilbage i seng igen.

Find din nye sengelampe hos byHOME

Klar til at bestille sengelamper? Så rul op til toppen af siden og find den sengelampe, der passer til dig.

Hos byHOME finder du et nøje udvalgt udbud af sengelamper til det moderne soveværelse. Det er lamper, hvor der er tænkt over den praktiske brug i hverdagen. Samtidig er designet holdt i enten en bestemt stilart eller helt neutralt. Det gør det nemt at finde de rigtige sengelamper til dit soveværelse, uanset hvilken stil du har.

Bestiller du dine sengelamper inden kl. 14, sender vi dem samme dag, som vi modtager ordren. Det kræver dog at vi har sengelamperne hjemme. Derfor har vi angivet leveringstiden under hver enkelt sengelampe. Så kan du se, hvor hurtigt du har dine nye sengelamper.

Bestiller du dine sengelamper sammen med andre produkter, skal du holde dig for øje, at vi tilstræber at levere alle ordrer samlet. Det vil sige, at det er det produkt, der har den længste leveringstid, som bestemmer, hvor hurtigt du får din ordre. Kan du ikke vente på det, bør du opdele din ordre flere.